En fra vores kvarter blev kørt ned af en ældre, ukoncentreret dame med fuld fart på el-cykel, der overså hende ved fodgængerovergangen ved Røde Port. Hun har været sygemeldt med hukommelsesproblemer og rygsmerter. El-cyklisten kørte overfor rødt. De gik over for grønt.
|
Røde Port |
Børn ned til 15 år med 45 km i timen på cykelstien
I Færdselsstyrelsens høring over udkast til bekendtgørelse af 13/2 2018 foreslår man, at lempe reglerne for en bestemt type el-cykel. Den såkaldte Speed Pedelec. Man vil lave de nuværende regler om, og lade børn helt ned til 15 år køre 45 km i timen på på cykelstien uden køreprøve, styrthjelm og nummerplade. Der er ikke sat nogen øvre aldergrænse, så i realiteten er det folk fra 15 til 90 der kan gi' den gas uden nogen form for test af syn, hørelse eller reaktionsevne.
|
Ole Wolff udfor Østergade 21 |
Byens trafik må gerne være sjov og finurlig, og jeg er helt med på at det er skønt at kunne cykle på arbejde med 45 km i timen. Helt enig i at det er mere miljørigtigt. Det er bedre at få frisk luft i sine egne lunger end at sende kuldioxid ned andres. Jeg er helt med. Men der skal være en test. For ikke alle mellem 15 og 90 år er lige trafikstærke.
|
Speed Pedelec el-cyklen |
På cykelstien vil den nye hurtige el-cykel dele trafikvirkelighed med travle børn på vej til og fra skole, ældre med langsomme reaktionsmønstre, handicap-scootere, pizza-knallerter, avisbude, postbude på tunge el-drevne cykler.
|
Handy Lars i Gågaden |
Den skal kunne bremse i god tid for gangbesværede ældre, folk med rollator, skolebørn i flok, hunde der får øje på andre hunde, varebiler der læsser af osv.
Når man kommer op på en fart af 45 km i timen på cykelstien, så kan det gå galt. Bare med 25 km i timen gik det galt for en i vores kvarter, der bare var ude og gå tur. Næste gang kan det være et barn på vej til skole.
|
Hurtig mad på fuld tryk igennem byen |
Roskilde mærket
Der bør være tilknyttet en test af syn, hørelse og reaktionsevner, når man foreslår sådan en stor ændring af trafikmønstret på cykelstien. Vi kræver kørekort til knallert, scooter, motorcykel og bil. Alt hvad der kan køre af sig selv kræver at man lærer at styre det.
De fleste er med på, at et el-køretøj er et supersmart, miljørigtigt, støjsvagt, sundhedsfremmende og handy transport-middel. Hvorfor så spille hasard med sikkerheden?
Vi kunne gå foran med
Roskilde-mærket
Ingen kommentarer:
Send en kommentar