Stormflod over Skansehage

For kun 14 dage siden væltede et af de store fyrretræer ved sommerhuset. Men heldigvis sådan at ingen mennesker, dyr eller bygninger kom til skade. Som en stime fortsatte det så i denne uge med orkan og stormflod.

Kun roden er tilbage af det gamle fyrretræ

Jeg kørte herop kl. 9.30 og var ret nervøs for, om hele huset var oversvømmet. I efterdønningerne på stormen med det mundrette navn Bodil, var vandstanden i Roskilde Fjord i løbet af fredagen steget til næsten 2 meter over normalen. Ved selvsyn kunne vi i Roskilde konstatere at vandet var gået over sine bredder på den nederste del af Frederiksborgvej, og Vikingeskibsmuseet havde allieret sig med beredskabsstyrelsen. Store bølger slog op ad glasset på museet, der i løbet af natten var blevet forstærket med træplader og sandsække.

Så det var med nervøsitet, jeg satte mig i bilen for at køre op til sommerhuset i Rørvig.

Den smukke, lumske fjord

Stor var min lettelse, da jeg kunne se at huset havde holdt stand. Men det har været tæt på. Man kan se på efterladt tang, at vandet har været helt oppe ved vejen mellem huset og Isefjorden. 

Kusine Kirsten og en ven havde fået samme ide, så vi inspicerede grunden sammen. Vi kunne lettede konstatere at det eneste der var sket, var at havebordet og en robåd havde rykket sig. Ingen vandskader. Ingen væltede træer. Vi satte en kop kaffe over og fik tingene på plads, inden Kirsten og hendes ven Jack skulle videre. Solen skinnede, så det var oplagt at tage strandpromenaden fra sommerhuset langs vandkanten. Som tænkt, så gjort. Sådan her ser der ud på Skansehagen idag, lørdag d. 7. december 2014

8-9 både ligger spredt på Skansehagen

8-9 både og joller ligger spredt ud over Skansehagen. I røde og gule og grønne farver. Det er ikke til at sige om de er skyllet op fra Hundested siden eller om de kommer inde fra Rørvig. Sammen med store saltvands søer udgør de et broget landskab på den gamle Skansehage, som gør strandpromenadeturene til en udfordring. Man skal have gummistøvler på idag. 

Den nye Rørvig-færge sejler igen. Solen ligger lavt over den smukke, lumske fjord. 

Mågerne og ternerne flokkes i eftermiddagslyset der hvor bølgerne bryder op på land. Der er skyllet utrolige mængder sand op på Skansen. Det ligger i et 50 meters bælte på Nordøst siden.

Panorama-billede af de enorme vandmasser, der har lagt sig som store saltvandssøer på Skansehagen.
Panorama-fotografen skygger for de lidt græs der er tilbage

På resten af Skansehagen har de forhøjede vandstande og bølgerne skyllet ind over arealet og efterladt store saltvandssøer. Det er er sand og vand der udgør den største del af Skansehagen idag. 

Internettets sprog i musikundervisningen

De nye tider på nettet - netværksundervisningen

Det er ikke unormalt at man føler sig sat udenfor, når børn og unge med hurtige håndbevægelser og fabelagtig evne til at multitaske sidder med deres elektroniske dims og spiller. De er vokset op med computere og interaktive skærme. Det danner udgangspunkt for deres forståelse af virkeligheden. Blandt andet om musik. Musiklæreren kan bruge den virkelighed. Men det kræver mod. Og lyst.

Folkeskolerne er allerede igang med at netværke. Kommunikation mellem forældre og skole foregår på nettet. Eleverne får mange af deres lektier og opgaver på nettet. Skolerne er på vej ind i netværkssamfundet, hvor den personlige skærmdims ikke blot er et arbejdsredskab til fremstilling af materiale. Målet er at få alle til at arbejde, så netværket også bliver platform for præsentation af det endelige produkt eller opgaveløsningen. Altså, væk med A4 papir og powerpoint og ind med… ja, hvad?

Internettet handler om nye muligheder

Lad mig starte med at sige: Jeg har en god nyhed og en dårlig. Den første er at internettet kan blive musiklærernes fremtidige virtuelle platform for undervisningsmateriale. Den anden er at det kan desværre ikke lade sig gøre, for der er ingen til at betale for det.

Rettighedsspørgsmål dominerer den danske diskussion om internet og musik. KODA holder på deres forvaltningsret og kunstnerorganisationerne kæmper for at få større indtægter når download- og streamingtjenester bruger musik.
Men det skal ikke forhindre os i at skrive og tale om mulighederne. For det er svært at forestille sig en fremtid uden en netværksbaseret distribution af noder, musik, tekster, øvelser, opgaver, videoer med spilleteknik o.l. Så der er god pædagogisk grund til at komme igang. En af pionererne var Jakob M. Jensen. Siden er Lasse Grubbe kommet til med Musikipedia. 

synthesia.com

Tutorials og "how to" video'er

På vimeo og youtube vil man finde en hel del hjemmevideoer med instruktioner i f.eks. guitar-greb. De har den fordel at man kan høre og se tingene på en gang. Det er relativt nemt at optage og lægge sine øvelser ud til eleverne. Man opretter sig med et brugernavn og en adgangskode, og så har man stort set fri mulighed for at lægge instruktions-videoer ud. Denne metode kan anbefales, når man f.eks. arbejder med guitar-strums. Der findes en del film med amatør-musikere, der sidder foran deres web-cam og spiller. Man skal naturligvis sortere i det. Det er ikke lige godt altsammen. 

http://www.youtube.com/watch?v=Jg-BRpn38L8

Noder på nettet 

Vil man bruge nettet til at distribuere noder, så vil en almindelig billedfil være tilstrækkelig, og de fleste computere og mobiler har en funktion, så skærmbilledet kan blive til billedfil. 

Som musiklærer og institution skal man gøre sig nogle overvejelser. Er det pædagogisk en god ide at arbejde med købeprogrammer som eleverne ikke har råd til at købe. Skal funktionalitet eller "lækkerhedsfaktor" styre valget af nodesoftware? I Roskilde Musiske Skole har man lavet velbesøgte kurser for lærerne i det åbne program musescore.org. 

Musescore og Noteflight 

Indtil for få år siden var Word standard for officepakker. Nu er der både Evernote, Open-office og Google-drev. Det samme sker på nodefremstillingsfronten. Funktionalitet skifter fra lokalt installerede programmer til online og cloud-løsninger. Her kommer Noteflight og Musescore ind i billedet. Noteflight foregår online, og man kan vælge mellem en gratispakke og en betalingspakke. Musescore installeres gratis på computeren fra musescore.org, og man kan dele noder på musescore.com. 

Det er et online-fællesskab hvor lærere og elever kan gå ud og hente, høre, downloade og redigere noder. Der er direkte cloud-upload fra programmet, så noderne kommer ud at ligge på nettet med det samme.  

Sibelius og Finale 

Tilbage i slutningen af 80'erne hed nodeprogrammerne Musicator, Cubase-Score og Notator, hvis man havde en Mac-computer. De er alle stort set væk fra markedet nu. Idag er Finale og Sibelius standard. Sibelius er et lækkert program, i et traditionelt blåt design, der signalerer soliditet og funktionsdygtighed. Sibelius er også et kostbart bekendtskab. Og et omstændeligt bekendtskab. Sibelius 1-2-3-4-5-6-7 er sendt på markedet med to års mellemrum, og har alle glimret ved fraværet af mulighed for at gemme sine noder i et fællesstandard format som f.eks. XML. Det har været yderst kompliceret at operere på tværs af de forskellige opdateringer, hvilket afspejler sig i den situation, at musiklærere stort set ikke udvikler musik sammen i Sibelius. De har hver deres version af Sibelius, og sidder med den og skriver noder til sig selv og deres elever uden nogen indbyrdes social interaktion. 

Fordelene ligger hos producenten Avid, der sælger Sibelius. Brugerne motiveres enkeltvis til at købe en ny Sibelius version, når ens program ikke kan læse de andre brugeres filer. Samtidig fravælger producenten at indkode muligheden for at åbne en lækker Sibelius udgave af noget man har lavet i Musescore, Noteflight, Finale eller det åbne nodefil-format XML. 
Men det bliver svært at se, hvad musiklærerne kan få ud af det. Et lækkert nodeprogram der er irriterende at bruge andre steder end hjemme foran skærmen er ikke optimalt, når målet er at arbejde sammen med eleverne og udveksle materiale.

Den uundværlige musiklærer

Vi behøver ikke frygte at maskinerne skal overflødiggøre musiklæreren. Musiklæreren er uundværlig. Indtil videre. Har vi noget at frygte, er det måske at vi er kommet så sent igang med at bruge teknologien.

Internettets mange aktører lærer os i disse år, at musikindlæring i et vist omfang kan foregå på halvfabrikata. Der er noget for næsten alle instrumenter, men specielt guitarinteresserede har taget internettets muligheder til sig. Guitartabs er et udbredt fænomen på nettet. Der er udviklet et "skrivemaskine-tabulatur" som en nysgerrig guitarlærer kan få meget ud af at kigge nærmere på.

Ligesom et stykke papir med teksten til en sang og tilhørende becifringer i det professionelle liv ofte er vejen til at lære en ny sang. Sådan kan internettets sprog ofte være en mere lærerig opgave at afkode end et nok så præcist nodebillede. Med den uundværlige musiklærer ved siden af.

Den interaktive chord transposer

At skrive en sang ned i sin mest simple form: tekst + akkorder, er en anerkendt og almen måde at præsentere nyt materiale. På konservatorier og universiteter lærer de studerende at blad-transponere. For de utrænede i den disciplin byder internettet på denne mulighed via en transposer. Proceduren er således: Man skriver sin tekst ind i programvinduet, ovenover placerer man akkorder:

Med dette billede i sit tekstvindue, vil chord-transposeren forandre toneart alt efter behov. Som i andet computerprogrammel, er der visse dele man skal vænne sig til. F.eks. at transposerfunktionen kun læser B. Ikke H. Men både professionelle og amatører vil glæde sig over hvor intuitivt det er.  

Programkoden stammer sandsynligvis fra en nordmand; Dag Henning Liodden Sørbø, der i starten af 00'erne lavede programmet (MutedClef) og stillede det gratis til rådighed. Han er iøvrigt idag med til at udvikle på Musescore. 

Flere eksempler

Med helt enkle sange kan det anbefales at lave en to-spaltet side i et almindeligt skriveprogram. Her placerer man tekst-delen i den ene side og tilsvarende becifringer i den anden. Fordelen her er at sangeren kan koncentrere sig om sit, og musikerne om deres. Man antyder takt-tallet med kommaer og gentagelser med almindelige gangetegn.

Akkordudvidelser kan i de fleste skriveprogrammer laves med hævede og sænkede bogstaver og tal. En bagdel er at man skal vænne sig til at læse dobbelt nedad, hvor vi er vant til at læse dobbelt horisontalt (med g- og f-nøglen)

Numtabs - den mest simple form

Ud over det arbejdskrævende "skrivemaskine-tabulatur" findes en uhyre simpel internet-måde at skrive tonerne til akkorder på strengeinstrumenter. Guitar-akkorder kan noteres f.eks. X-0-2-1-2-0 = Amaj. Det er en hurtig og brugbar metode til at skrive lejrbåls-akkorder ned. En guitar har seks strenge (du kender måske remsen: Elsk-Altid-Din-Guitar-Helt-Enormt) og numtabs bruger de kendte symboler fra grebstabulaturet, nemlig X for udeladt streng, 0 for løs og et tal der angiver hvilket bånd, der skal placeres fingre på.

Således kommer Dm til at hedde X-X-0-2-3-1. G = 3-2-0-0-0-3. Fm7 = 1-3-1-1-1-1. Systemet kræver naturligvis en guitarlærer ved siden af, så der kan indlæres en fornuftig fingersætning til de forskellige greb. Men i forhold til mange gængse notationsformer, og i sammenhæng med de problemer der er forbundet med at notere guitar-strums og spilleteknik i et traditionelt nodeformat, bør musiklæreren ikke have nogle problemer med at bruge denne form i sin guitarundervisning.

Hvordan kommer jeg igang med at tale sproget?

Man kan vælge den lette løsning som mange internetudbydere tilbyder om gratis serverplads og hjemmeside. Det kan tit være en god måde at starte. Vær blot opmærksom på begrænsningerne kan ødelægge fornøjelsen. Vil du sikre dig fuld frihed, så skal du lære grundbegreberne i hjemmesideprogrammering. Ved man at tekst, lyd, billeder, noder, midi, mp3, ja, alting sådan set bare er filer med et efternavn, der læses af bestemte programmer, så er det ikke så svært at forstå hvilken proces man skal igang med. 

Vælg en repræsentant for internet i lærergruppen, og diskuter om i vil arbejde hver for sig eller i samråd med musikskolen og kollegerne som en fælles virtuel platform for undervisningsmateriale. Måske er det sjovest at gøre sammen. Så kan man købe et domæne eller en stor cloud-løsning, hvor alle lærere kan up- og downloade materiale og videndele med hinanden. 

Men man skal vælge imellem nogle forskellige ting. Enten lægger man hårdt ud, og bruger et fire-cifret beløb på en server, som skal stå tændt døgnet rundt. Selvom det stort set er ubegrænset, hvor meget du kan have liggende på din egen server, så er down- og især upload-tiden stadig afhængig af din tele-udbyders down- og upload-tider. Vil man undgå den situation, så finder man en webhotel-udbyder med et attraktivt tilbud. Man får meget plads for få penge, og de har en stor og hurtig serverpark. Man kan købe sit domæne samtidig med webhotellet, og så sørger webhoteludbyderen for at registrere det hos Dk-hostmaster som er ansvarlig for uddelegeringen af alle danske domæner. 

Hvordan lærer jeg at tale internettets sprog med mine kolleger og elever? 

Hvor skal jeg starte? Musiklæreren kan starte med at bruge sin e-mail til at sende undervisnings-materiale. Det vil målrette undervisningsmaterialet direkte til den enkelte elev eller kollega. Men det vil også give problemer med meget pladskrævende filer. F.eks. lydfiler.

Så en god ide kan være at lave sin egen hjemmeside, med links til de sociale medier man benytter sig af. Det vil være en fordel med en cloud-løsning (Dropbox, Jottacloud osv), hvor man altid kan komme i kontakt med sine filer. Her kan man lægge sine filer ud til eleverne i deres egne private mapper. Dokumenter og mails kan man have på en google-konto, lydfiler kan lægges op på soundcloud, video'er på youtube, noder på musescore, beskeder på på blog/facebook/instagram/tic-toc. Her kan man uploade undervisningsmateriale, lektier, beskeder, lydbidder, billeder fra koncerten, aflysninger og ændringer. Årsplaner, holdændringer. Kun fantasien sætter grænser. Internettet byder på løsninger til næsten alt.

Martin Gerup

Denne side er Opdateret d. 2. maj 2020