Vikingeskibshallen - bon eller beton?

Her i december 2017 blev det afgjort af Slots- og Kulturstyrelsen, at museumshallen der huser vikingeskibene i Roskilde fortsat skal være fredet. De mener ikke, at problemet med bygningerne er så omfattende som museet mener. Det ærgrer museumsdirektør Tinna Damgaard Sørensen, der sammen med den øvrige bestyrelse nu har anket afgørelsen til kulturministeren. Hun siger, at det har været kendt siden 80'erne at der var problemer med bygningen. Her ved udgangen af 2017 er det gennemgribende forandringer der skal til både med vægge, tag og gulv. Tinna Damgård Sørensen siger, at 10-15 års arbejde for at skaffe financiering ikke er lykkedes. Nu kommer klimaforandringerne så oveni.

Hvis man som lægmand lader være med at anfægte præmisserne for afgørelsen, og nøjes med at glæde sig over at at den bliver anket til kulturministeren, så er der plads til at drømme lidt.
Man kunne godt forestille sig, at et mere transparent bygningsværk til alle sider kunne tilgodese det, der nu kun er synligt fra havsiden. Lys er en del af arkitekturen i disse år. Domkirken bliver belyst ved nattetide og byens fjernvarmeanlæg byder på natlige lyseffekter, der allerede nu er blevet en del af festivalbyens vartegn.
Med det blotte øje er det til at se, at vikingeskibsmuseets forfald ligner mange andre betonbyggeriers. Betonen er mørknet og striberne fra urent regnvand har sat sig.
Men bygningen er altså fredet. Når man kører forbi den på cykel fra land, vil man på en god dag kalde den monumental. På en overskyet dag som dette billede er taget på, minder bygningen om noget man ser i Nordkorea. Den er også en del af det, man kalder brutalismen. Mens regn og bølger har tæret på museumshallen, har Roskilde fået to nye bygningsværker: Ragnarock på Musicon og Energitårnet, tegnet af det hollandske arkitektfirma Egeraat. Her er helt anderledes materialer end beton i spil, og andre elementer blander sig i arkitekturen. Guldemalje og rødt stof, lys og skygge. Energitårnet har om dagen en rustbrun facade, der fortæller historien om hvad det skal bruges til. Om natten stråler det i mørket. Lyset er blevet en del af fjernvarmeværket. Energien spredes ud gennem huller i det rustrøde. Selve værket har på magisk vis fået både domkirke, vikingeskibe og festival med ind i sin form.

Vikingeskibsmuseet er tegnet af Erik Christian Sørensen. Han var indtil sin død i 2011 en aktiv medspiller i forsøget på at tegne sig til en løsning for museumshallen. Måske har det givet håb for en affredning, at de sidste bånd, der kunne binde fortidens beton ind i et nutidigt bygningsværk nu ikke var mere. Museet havde måske også håbet at deres timing var på plads. I 2016 tiltrådte arkitekten Merete Lind Mikkelsen som direktør for Slots- og Kulturstyrelsen. Hun har før sin direktørstilling haft tegnestue, og har bl.a. tegnet mølleribygningen på Knuthenlund, der ses på billedet her.
Det har måske uberettiget givet grund til optimisme. Det er nok med arkitektur som med musik. Selv om man er fagmand indenfor sit område, er det ikke sikkert man tænder på det samme som andre fagmænd. Vi er i æstetikkens område. Musikkens verden, som er mit fagområde, har vi ligesom i arkitektur masser af ord der kan forklare hvorfor noget er godt og andet skidt. Men det er ikke alle der finder både den vilde improviserede bee-bop og den klart strukturerede symfoniske musik lige smuk og bevaringsværdig.
Det er en smagssag om man bryder sig om sorte monumentale bygninger. Det er det samme i musikverdenen om man er til dødsmetal. Så måske giver det pote at anke afgørelsen til kulturministeren. Det hjalp den rytmiske musik til at få et rytmisk musikkonservatorium, at kulturministeriet kom ind i billedet i 80'erne, da hverken musiklæreruddannelsen, universitetet eller landets klassiske musikkonservatorier bød ind med en løsning.
Og det er en løsning der skal til. En affredning vil kunne bane vejen for en langtidsholdbar, måske mere transparent bygning med fokus på lys, skygge og de nye klimaudfordringer i Roskilde Fjord. Byggeri der kan ligge i familie med resten af hanveområdet og det arbejde museet selv påbegyndte med sin museumsø i 1997.
I den forbindelse vil det nok være sundt for museet at arbejde kreativt og økonomisk. Det er de samme mennesker, der i mange år har tegnet både fortid og fremtid for stedet, og det afspejler sig måske i de priser og overslag man kommer med. Merete Lind Mikkelsen fra Slots- og Kulturstyrelsen mener at deres bud på 75 mill kr skal reduceres til 1/3. Det er nok ikke grebet ud af den blå luft. Måske regner Vikingeskibsmuseet for højt i millionerne, når de opererer med budgetter for forandringer, undersøgelser, arkitektkonkurrencer, flytning af vikingeskibe osv. Det virker lidt vildt, at bare undersøgelser der skal frembringe et prospekt skal koste 10 millioner kroner, som Tinna forklarede i en udsendelse på Radio 24/7.
Måske kan man tænke i glas, træ og jord? Grave en masse god gammeldags jord op, så Skuldelev skibene kan ligge på en slags gravhøj, en glas sarkofag højt over vandspejlet beskyttet bag panserglas og indrammet af sort, tjæret og ligeså holdbart træ som de selv var bygget af da de blev fundet 1000 år gamle på fjordens bund. Omgivet af den ønskede voldgrav, hvor jorden før lå. Det vil også spille sammen med vikingeskibs-øen, der ligesom Vasa-museet i Stockholm har et stort element af oplevelse med sig, og er et meget levende område, som mange børnefamilier har stor glæde af at besøge.
Hvem ved, måske kan arkitektoniske toner, der lægger sig opad tænkningen lys, skygge og anderledes materialer åbne op for at få lidt mere kulør eller kunst på to af byens andre betonbygninger: Den gamle amtsgård på Køgevej og Den Flyvende Tallerken på Bymarken.
Turister og gæster på vej til dyrskuepladsen undrer sig over, at kommunens folk holder til i en betonbygning, der år for år forsvinder i snavs og planter. Det er ikke et kønt syn.

Toppen er kun køn, fordi vi har vænnet os til den. Folk der ser den første gang bryder sig ikke om den. Turister undrer sig over at den ikke er revet ned, når de hører, at den faktisk ikke bliver brugt til noget mere.
Men den har betydning for os, der voksede op i byen i 60'erne og 70'erne. Det var her vi som børn plagede vores forældre for at komme op. Turen op og ned i elevator. Kakao og pandekage i restauranten. At få lov til at gå en tur i det fri, tæt på muligheden for at falde ned, vinke til vores forældre inde i restauranten, med vinden piskende i vores lange beatles-hår. Kigge ned på byen og pege vores kammeraters huse ud.
Nu er restauranten væk og en helt ny svømmehal på vej under den store tank. Men den bliver også mørkere med årene og det beskidte regnvand sætter sine spor i betonen ligesom på Vikingeskibsmuseet. Og selvom man som lille elskede den flyvende tallerken, og synes det måske var det mest spændende byggeri i hele verden, så er den måske ikke særlig bevaringsværdig.

Morten Kabell har valgt et af magtens mest hykleriske våben: Tavshed

Facebook og lokalpolitik er en sjov og skæv størrelse. Et meget lille antal mennesker, alle med tilknytning til byråd og beslutninger hylder Jonas Paludan for hans tid i Enhedslisten på plads nr. 16. I bedste julestil bliver der delt roser ud. Især fra politiske modstandere. 

Morten Kabell

Det foregår midt i en tid, hvor en af Jonas' partikammerater, Morten Kabell bliver kritiseret for at modtage 500.000 kr i eftervederlag. 

Det har Enhedslisten en klar holdning til. Eftervederlag er til, hvis man ikke kan finde noget arbejde. Bonus-ordninger, arbejdsfri indtægter og dobbelt-løn skal afskaffes. Enhedslisten var førende i den klare og berettigede kritik af Carl Holst i 2015 om hans eftervederlag.

Carl Holst

Pernille Skipper kaldte det for grådighed at udnytte et hul i lovgivningen og lovede, at Enhedslisten ville fremsætte lovforslag om at få det stoppet: "Debatten er slet ikke slut endnu, hvis det var det Carl Holst havde håbet på", udtalte hun til BT i August 2015. Sagen endte med, at Carl Holst tilbagebetalte en del af sit eftervederlag.

Nu står Enhedslisten med en borgmester i sin midte, der udnytter at det endnu ikke er lykkedes at få loven lavet om. Vi er inde ved kernen. Det er en test af det gode mod det onde i Enhedslisten. Alle, inklusiv skurken, ved hvem skurken er. Men hvem vinder?

Morten Kabell har valgt et af magtens mest hykleriske våben: Tavshed. 

Det er hans pressechef, Morten Rixen, der bliver sendt i byen for at forklare, at ja - Morten Kabell har tænkt sig at modtage de 501.896 kr i eftervederlag fra Københavns Kommune. Og nej, Morten vil ikke fortælle hvad han får i løn i sit nye job i det private erhvervsliv. Imens synger det fra stjernerne deroppe i den mørke måneds himmel:

Bagved guldfisk og lakajer
tjener bagmænd fedt på os

Jeg tror på det gode og det grådige i mennesker. Som alle andre er jeg klar over, hvilken del af mennesket der skal vinde den kamp. Så jeg skriver ud til alle dem jeg kender, som er medlem af Enhedslisten og fortæller dem kort, at Morten er igang med at underløbe deres parti. Jeg opfordrer til at skrive til ham og hovedbestyrelsen for at få ham sat på plads. Som man nu gør med magtfuldkommenhed, fascisme og andet utøj. Man sætter det på plads, inden det begynder at folde de undskyldninger ud, der senere leder til undertrykkelse af sandheden. Tager frygten i opløbet, inden dens magt bliver fuldkommen. Min opfordring går på at skrive personligt til Morten Kabell, og med sine egne ord fortælle ham, hvordan man oplever den skade, hans grådighed gør på partiet og dets grundlag, og hvordan han kan rette op på det. Det gør venner. Det gør ægtefolk. Det gør partikammerater. Det behøver ikke være langt. Det kan blot være: Jeg er studerende, og jeg har ikke engang en fjerdedel af hvad du nu har mellem hænderne. Eller jeg er lærer, og oplever at jeg skal løbe rigtig stærkt for at du kan få den halve million kroner udbetalt af Københavns Kommune. 

Et skærmskud af en facebook tråd om emnet

Det er ikke svært at vinde over det onde. I os selv, i andre. Det behøver ikke tage mere end et minut.
Tager vi ikke det minut ud, og reagerer på uretten når den viser sig, så mister vi os selv og troen på det gode i mennesker omkring os.

Det er ikke mange, der er enig med mig i at man kan bruge ordet fascisme i den her sag. Så her er forklaringen, set fra mit skrivebord: Jeg tror ikke på at systemer kan eliminere den selvfølelse, der sætter Morten Kabell i stand til at se bort fra partiets grundholdning til grådighed, når han selv står til at modtage en halv million kroner. Jeg tror det er meget enkelt: Århh mand, en halv million. Det er jo helt vildt. Den må kunne rides af, hvis jeg nu er helt stille i pressen og kun kontakter mine partikammerater, som jeg ved vil støtte mig. De får jo 130.000 kr som partiet skal have. Og jeg har lov til at modtage resten. Det står i loven.

I alle samfund skriver magthaverne landets love. Men i et fascistisk styre skriver magthaverne love, der tilgodeser dem selv og deres privilegier. Det sker naturligvis også i Danmark. Vi kalder det nepotisme. Midt i julehygge, fællesskab og tillid til hinanden. Embedsmændene sidder med nogle love, der skal skrives. Man får nogle gode ideer. 

Hvad med at du får over en million om måneden i løn, plus dejligt mange penge, når du vælger at holde op. Nej, mener du virkelig det? Det er næsten alt for meget, det har jeg da ikke fortjent. Jo, det har du sørme. Du arbejder jo 24 timer i døgnet, min gode ven. Alle i toppen er glade. Man har hjulpet hinanden. 

Problemet er privilegier. Selvom de, der giver dem til hinanden er både begavede og har lange uddannelser, så har de endnu ikke forstået at det er dumt at give dem. For det er næsten umuligt at slippe af med dem igen.



Vi ser os selv i de personer, vi vælger som repræsentanter for demokratiet. Vi forstår godt at den herskende klasse har svært ved at sige nej til de privilegier der bliver stillet dem i udsigt. Fradrag for tøj, chauffør og ministerbil, fri telefon, 12 hotelophold om året, osv. Vi ved godt, at vi nok ville opføre os ligeså tosset selv, og det bliver man ikke alene sur på hinanden over. Det bliver man også sur på sig selv over. Alle kan se, det er sjask hamrende forkert. Men nu kan ikke slippe af med det igen. Der er gået to år, og loven ser stadig sådan ud:

§ 20. Eftervederlag til en borgmester ydes med et beløb, der for hvert påbegyndt hele år, borgmesterens sammenhængende funktionstid har varet, svarer til 1½ gange det sidst ydede månedlige borgmestervederlag, dog højst svarende til 12 gange det sidst ydede månedlige vederlag.

Stk. 2. I den sammenhængende funktionstid, jf. stk. 1, medregnes funktionstid som magistratsmedlem, udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse og som regionsrådsformand.

Enhedslistens talsmand Nikolaj Willumsen kaldte det absurd, at modtage eftervederlaget. Lasse Karlsen fra Brønshøj afdelingen mente at pengene allesammen skulle gå til Enhedslistens kasse. Vibeke Syppli Enrum, medlem af hovedbestyrelsen, mente at Enhedslisten slet ikke skal have noget med de eftervederlagspenge at gøre. Hun udtalte d. 19. december at det er et politisk og moralsk spørgsmål:

"Hvad der gælder for Carl Holst må naturligvis også gælde for Morten Kabell. Det vil være dobbeltmoralsk og hykleri, hvis vi i Enhedslisten ikke sagde, at Morten Kabell selvfølgelig skal afstå fra at modtage de penge." sagde hun og fortsatte: "Men gør Morten Kabell ikke det, så skal han som minimum donere dem til et fornuftigt formål."

I Radio 24/7 lykkedes det en journalist at få nogle ord ud af David Rønne fra hovedkontoret. Med hørbar nervøsitet forklarer han, at det ikke gør så meget med det eftervederlag, for 60% skal betales til skattefar (David bruger det udtryk) og 25-30% går til partiet. Her med hans egne ord 45:01. David Rønne bruger udtrykket såkaldt mange penge om den halve million kroner, og regner ud for sin partikammerat at han vil ende med at have 15% til sig selv. "Er det for meget", spørger han med tydelig indignation. David Rønne mener ikke at mennesket Morten Kabell er grådig. Han mener det er systemet og lovgivningen. Her er hans forklaring på, hvorfor det i Carl Holsts tilfælde var personen man gik efter. Lyt med fra 48:40.

Nu er der helt stille. Vi får se i det nye år, om det gode eller det grådige vinder i Enhedslisten. Der er magt i toppen, og den vil forsøge at forklare. Det har man prøvet før. 6 år tilbage stod fire magtfulde personer i  Enhedslistens top frem for at forsvare krig, terror og luftbombardementer som løsning i Libyen. Se her.



Jeg har den ide, at politik er noget vi alle er med til. Det foregår her. Nu. Vi påvirker hinanden, og det gør vi på de sociale medier. Jeg har skrevet i forskellige tråde jeg kan finde om emnet på facebook. Grådighed og pengebegær skal man fastholde modstanden mod, når man ser det. Også når det er ens nærmeste venner, familie og kammerater det kommer fra.

Der er kun dårlige undskyldninger for at lade være. Det tæller ikke, at man har travlt, at man har andre vigtige ting. Det tager kun et minut at tage afstand fra grådighed. Og man bliver kun mere stresset og i dårligere humør af at lade være. 

Jeg aner ikke hvordan tankerne ser ud i andres hoveder, men jeg kan forestille mig lidt af hvert, for jeg kender mit eget :-) Og jeg og min egen grådighed og magtbegær er ikke en systemfejl. Den er personlig. Og den skal bekæmpes af mig og af mine nærmeste. Vi hjælper hinanden.

Det er mit julebudskab til mig og all of you derude. 

Hjælp Morten!

 

Det kan godt lade sig gøre, mens man fortsætter med at lave den ulighedsskabende lovgivning om. 

Den elendige argumentation der ligger til grund for den holder ikke i nogen retssag. Usikkerhed i overgang fra et job til et andet er et livsgrundlag. Alle jobs idag er forbundet med usikkerhed. Det udfordrer retsbevidstheden, at have en lovgivning, der direkte hælder offentlige skattekroner over i aftrædelsesordninger for en direktør eller chef der i forvejen modtager over en million kroner om året. En minister eller en borgmester er på ingen måde mere usikker end en faglært arbejder, der går fra et job til et andet. Man kan altid få arbejde i Netto, på et lager, som nattevagt, telefonsælger, medhjælper i socialområdet. Det kan en minister også. Jeg mener det. Jeg laver ikke sjov. Hvis ikke man kan finde et job, så får man understøttelse den korte tid, det tager før noget nyt dukker op. Man dør ikke.

Enhedslistens vælgere kan ikke forstå, at dem der er nået længst op i hierakiet, dem der tjener mest, dem med de bredeste skuldre, også er dem der skal tjene mest og have mest. Det tror jeg også at selv toppen i Enhedslisten kan forstå. Inklusive Morten Kabell selv. Det er kampen mod million lønninger og arbejdsfri indkomster blandt ministre, kommunaldirektører, embedsmænd, fagforeningsbosser og borgmestre der er kernen i den forargelse og vrede, som der her sag har udløst.

Jeg har selv prøvet at modtage mange penge, og ved hvor både fedt og frustrerende det føles. Det tager et kort øjeblik og så er det forbi. Man husker slet ikke, hvor rig man er. Grådigheden lægger sig tilrette som en kat foran et musehul. Den er klar til næste gang.

Alle ved det. Det er ikke pengene det handler om. Det er hvad de kan gøre for folk. Og i dette tilfælde ved folk. CV Jørgensen har skrevet Et satanisk mesterværk om det:

Penge lyver aldrig de lugter kun lidt

nogen vil sikkert sige direkte fedt

noget hen af eau de Cologne

penge slukker selv den værste tørst

gør med lethed den allermindste allerstørst

& smager af mere & mere

Et uhelbredeligt pengebegær

vokser inden i mig ligesom cancer

der er ingen kur eller medicin der dur

& min egen krop er kun et spinkelt panser

langsomt men sikkert skal jeg ædes op

& statuerer et eksempel for enhver

fed & fyldt sinke eller forædt idiot

der trækker vejret med allerstørste besvær

Akkurat som mig psykisk ude af balance

med et system der ikke har levnet mig en jordisk chance

pengebegær er hver mands eje så jeg vogter det nøje

det hænger ved mig som en skygge der ikke la' sig forføje

Penge er et satanisk mesterværk

& alle i branchen går med sikkerhed bersærk

så snart de sætter fingrene i det

penge er noget selv et barn ka' forstå

de er til at tage & føle på

& kan være varme ligesom mennesker

Nyt pr. 11. januar 2018:
Bestyrelsen i Enhedslisten København har besluttet, at den del af tidligere Teknik- og miljøborgmester Morten Kabells eftervederlag som indbetales i partiskat ikke skal ende i partiets kasse, men i stedet doneres til sociale formål. Det konkrete formål besluttes på den københavnske generalforsamling i marts. 

Morten Kabell har i Januar 2018 forklaret og forsvaret sig med et regnskab, han har lagt ud på Facebook, som desværre ikke kan kommenteres. Morten Kabells efterfølger på posten som teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (EL), har allerede i begyndelsen af Januar 2018 frasagt det eftervederlag, som hun ifølge reglerne har ret til, når hun stopper i jobbet. 

Hvordan gik det med at finde et godt socialt formål på generalforsamlingen i marts?

Det lykkedes ikke at finde et filantropisk formål at donere de 130.000 kr til. Det var simpelthen for svært for Enhedslistens folk. På den københavnske generalforsamling i marts stemte 59 mod 53 for at donere de mange penge til sig selv. Her er den fulde ordlyd: 

"Pecunia non olet - Penge lugter ikke – således skulle Kejser Vespasian efter sigende have sagt til sin søn Titus, da denne brokkede sig over latrinskatten. Også i dag er det forkert, at bedømme pengene efter hvor de kommer fra, frem på hvilken forandring de kan tilvejebringe. De penge, som vi som parti modtager gennem partiskatten, har alle oprindelse i det borgerlige demokratis privilegieskabende praksis. Det er derfor at vi har partiskat. Derfor bør vi ikke skelne mellem de penge, der kommer fra den afgående borgmesters eftervederlag, og de andre penge der indgår i vores budget. Derfor skal Generalforsamlingen afvise bestyrelsens indstilling om at donere pengene bort. I stedet skal det slås fast at disse penge, som alle andre midler opdrevet ved partiskatten, skal indgå i det regulære budget og bruges i det revolutionære arbejde."

Og hvordan gik det med Morten Kabell, der selv ville donere 26.000 kr til et godt formål?

I denne artikel udtaler Morten Kabell at han vil finde et sted i løbet af vinteren (2017-18) som han kan donere 26.000 kr til. 

Niels Philip Kjeldsen fra BT har undersøgt sagen, og det er lykkedes Morten Kabell at finde et sted at donere sine penge. Ifølge BT er det bekræftet at pengene er overført. 

Martin Gerup, 23 november 2018