En hashhandler på Pusher Street ved man hvor er. Men når man stresser dem ud i resten af byen, og samtidig ikke vil afkriminalisere det de skyder på hinanden for, så har man et politisk problem. Ikke et politimæssigt.
Når politikerne udstikker meget ideologisk betingede retningslinier for, at Ungdomshuset og dele af Christiania skal ryddes, og spreder vrede og oprør i Københavns - og nogengange også resten af landets - gader, så bør de også være klar over hvad det indebærer. Ellers skal man forsøge sig med diplomatiske løsninger.
Politiet uddanner sig til at være pragmatikere, og på den måde virker politiet præventivt. Og kan få det til at fungere i dagligdagen.
Men politikerne lovgiver somom politiet var uddannet i forsvaret og samfundet befinder sig i en krigstilstand mellem autonome, nazigrupper og hooligans på den ene side, og de lovlydige borgere på den anden.
Politiet er uddannet til konflikthåndtering. Hvad enten det er en pissefuld Brøndby-fan eller en vred overklassedreng med 69 i panden. En 2g'er fra Nørrebro, en rocker eller bare en ganske, almindelig gennemsnitlig ballademager fra provinsen.
I små doser er det en overkommelig opgave for politiet. Men når et helt kvarter går amok eller flere tusind berusede fodboldfans slipper tøjlerne og slår, smadrer, kaster, råber og græder, bliver såret og optændte af adrenalin, så kan politiets uddannelse ikke bruges til ret meget. Her er der brug for noget andet.
Når man koncenterer store sociale problemer i de samme bydele, truer med at nedlægge Christiania, der er en del af en hel generations kulturarv, når man river ungdomshuset ned eller putter flere tusind fulde mennesker sammen på et stadion for at se fodbold, så er der faktisk sommetider brug for noget der ligner en militær indsats.
Så indrøm det dog!
Det er ikke politiets opgave at rydde inderligt forudsigelige voldelige demonstrationer efter fodboldkampe og ungdomshusrydninger. Ikke hvis politiet samtidig skal nyde tillid i kraft en den uddannelse de har til bl.a. mægling og konflikthåndtering.
