Sider

torsdag den 8. april 2021

Christiansborg støvsuger kommunerne for dygtige kvinder. Det stjæler væksten fra provinsen

Det er blevet en særlig disciplin for partierne på Christiansborg at snuppe de dygtigste kvindelige politikere fra lokalpolitik. Men baglandet skal stå fast på, at man ikke bare kan gå på stjernefangst i kommunerne, for det står i vejen for vækst uden for København. 

Bragt i uddrag i Information d. 25. maj 2021 - link

De seneste år har vist at det kommunale selvstyre kan vitaliseres af at få en ung kvindelig borgmester. Alene på Sjælland har vi tre kommuner, der har oplevet det: Lejre, Roskilde og Holbæk. Jeg bor i Roskilde, hvor vi har haft hele tre unge markante kvindelige politikere: Zenia Stampe, Samira Nawa og Joy Mogensen. 



Da Samira boede i Roskilde, var hun ligesom Joy Mogensen kendt for sine fremragende taler til møder rundt om i byen. Mange Radikale håbede på at få hende i byrådet. Men hun endte ligesom Zenia med at søge mod København og fik en plads i Folketinget, da Det Radikale Venstre stormede frem fra 8 til 16 mandater ved valget i 2019.  

Zenia Stampe havde hele tiden meldt ud, at det var folketingsgruppen hun var interesseret i. Jeg fik muligheden for at være med i hendes valgkampagne i Roskilde i sommeren 2011. Som en af dem, der skulle lave noget sjovt. Hendes mand, Martin Lyngbo, foreslog at vi lavede en video, der kunne gå viralt. Han kendte en fyr, der havde sat kulør på teaterskole-festerne med mandestrip. Vi skrev en god, gammeldags slagsang og optog det hele i et take. 



Joy Mogensen var borgmester i Roskilde i to valgperioder. Hun fik 14.761 personlige stemmer ved kommunalvalget i 2017. Et af de højeste stemmetal nogensinde. Hun var manøvrerede dygtigt i det kommunalpolitiske landskab og var utroligt populær. Hun havde skabt en by med masser af musik og kultur. Hun havde lavet et Rockmuseum. Hun kunne spille på klaver. 

Joy Mogensen var folkevalgt i Roskilde. På kommunalpolitiske stemmer. Stemmerne var givet til Joy Mogensen. Men det var ikke hendes. Og slet ikke moderpartiets inde på Christiansborg. Alligevel ringede Mette Frederiksen og spurgte, om hun ville være kulturminister. Og hun skal svare hurtigere end man kan nå at synge: "please don't take her just because you can". 


Politik er det muliges kunst. Men den ene kan ikke forvalte den andens mandat. Både partierne og deres bagland skal stå fast på, at Folketinget ikke bare skal gå på stjernefangst i resten af landet og uhindret  snuppe hvem de har lyst til. 

For det danner præcedens. Har man gjort det en gang, så kan man gøre det igen. Og så kan man næste gang hugge Holbæks unge borgmester Christina Krzyrosiak Hansen. Eller en af de unge, ambitiøse kvinder i DR3's serie Benhårde veninder


Det er min personlige holdning, at populære lokalpolitikere er vigtigere for landspolitik end populære folketingspolitikere er for kommunalpolitik. 

Så i stedet for at friste populære talenter i det kommunalpolitiske væksthus til at forlade kommunerne kunne Christiansborg gå aktivt ind i at få valgt nye kolleger, der tilbyder friske øjne på de problemer, de selv er kørt fast i. 

Det kunne være friske øjne, der kan hjælpe kulturministeriets medarbejdere med ideer til, hvordan alle børn kan komme til at spille et musikinstrument. Friske øjne på momsrefusions-skandalen, der har direkte betydning for, om udbetalingen af coronahjælpepakker går rigtigt til. 

Men måske har Christiansborg især brug for friske øjne til at finde ud af, hvordan man klarer sig uden at støvsuge kommunerne for dygtige kvinder i lokalpolitik. Det har nemlig store konsekvenser for væksten i resten af landet. 

red. 25. januar 2024

Tillykke, Joy – du er den nordiske kulturminister, der kom bedst ud af corona-året



Joy Mogensen kan glæde sig over at ligge helt i top ifølge en rapport fra Nordisk Råd. Hun ligger suverænt i spidsen, når det gælder kulturbudgetstøtte i 2020. På trods af personlige og politiske nederlag, er hun den nordiske kulturminister der kommer ud af corona-året med det bedste resultat. Så hun kan roligt overlade roret til en anden under sin barsel.


Bragt i uddrag i Politiken  d. 20. juli 2021 


Joy Mogensen var utroligt populær i Roskilde i sin borgmesterperiode fra 2011-2019. Mere end hver tredje vælger satte deres personlige kryds ud for hendes navn ved kommunalvalget i 2017. Selvom det gav Socialdemokratiet absolut flertal i Roskilde Byråd, fortsatte Joy den samarbejdende og inkluderende politiske stil. Hun havde efter seks år i borgmesterstolen fået bevis for, at venlig imødekommenhed og vilje til at lytte og samarbejde var hendes folkelige mandat. Med 14.961 personlige stemmer. 


Der var ingen skjult dagsorden hos Joy. Hun lyttede til folk hver især, men hendes helt store styrke var at få folk til at arbejde sammen. Det gav hende utrolig meget opbakning blandt kollegerne i byrådet. I lyset af den kunne hun sætte sine mærkesager musik og kultur på dagsordenen. 

Da kulturministeren var borgmester her i byen var hun kendt for at lytte. For at være der, hvor der var brug for hende. Om det var i timelange møder eller med gummistøvler på i Jyllinge Nordmark, når Fjorden igen var gået over sine bredder. 


Her i Roskilde var det en stor fordel for hendes popularitet, at hun ikke gjorde noget stort nummer ud af sig selv. Her var hun vellidt som anti-tesen på den selvpromoverende politikertype, der ikke kan sige undskyld og aldrig tager fejl. 

Joy var forbillede for de byrådspolitikere, der indtil da havde kommunikeret gennem byrådsreferater og lokalaviser. Hun fik dem op af stolen og ind foran kameraet, så de blev synlige på de sociale medier. Hun har også været rollemodel for andre yngre kvinder i dansk kommunalpolitik. Blandt andet Holbæks unge borgmester Christina Krzyrosiak Hansen. 

Hun havde altid tid til borgerne i byen. Man kunne stoppe hende på gaden og tale med hende om stort og småt. Og nogengange ende op med at blive fotograferet sammen med hende, når hun holdt taler ved et musikarrangement hvor den lokale pressefotograf Jan Partoft var til stede. 


Da hun blev gravid, blev det fulgt som var det en royal begivenhed. Man fulgte med i størrelsen på maven, og der blev liket og sendt hjerter i hendes retning. Med sin helt naturlige fornemmelse for at dele både personlige og politiske emner, fortalte hun åbent om sine planer. Man kan godt være både alenemor og borgmester, når man har sin familie og sine politiske arbejdskammerater omkring sig. Hvis ikke i et Socialdemokratisk samfund, hvor så? 


Derfor fik hendes partikollega Simon Simonsen tørt på, da han formastede sig til at kritisere hende for sit valg. Han måtte undskylde og give hende et kram i Aftenshowet, inden han fik lov at slippe ud af studiet. På Facebook sendte Mette Frederiksen positive emojis i hendes retning, og kaldte Simon Simonsens mening for et uhørt angreb på en kollega. 



Resten af historien kender vi. Socialdemokraterne vandt valget i 2019. Hun blev ringet op af Mette Frederiksen og fik 10 minutter til at beslutte sig for, om hun ville være kulturminister. Hun sagde ja.

I oktober 2019 mistede Joy barnet hun havde båret på. Hun forsvandt fra politik og lukkede sig inde med sin sorg og smerte sammen med familien. Hun kom tilbage i sit job fra nytårsskiftet 2020. Det blev forår og Corona lukkede landet ned i marts. 


Mette Frederiksen overtog kommunikationen med det kriseramte land. Joy Mogensen  blev ikke inviteret med til pressemøderne. Det var smittespredning det handlede om. Kulturen måtte vente. 


Kulturlivet viste sig forventeligt som særligt følsom overfor den tydelige prioritering af sundhedsområdet. Man forventede en vred, autonom minister der kunne tale dunder mod de andre ministeriers prioriteringer. Joy skulle ikke snakke Mette Frederiksen efter munden. Hun skulle tale kulturlivet op. Kunstnere og klummeskribenter kastede sig over hende og spørgsmålene væltede ind i kommentarsporene. Hvorfor er Bilka åben, når museerne skal holde lukket? Hvorfor kommenterer du ikke på milliardkompensationen til landets få minkavlere, når alle de mennesker der lever af kunst, kultur og sport også har mistet milliarder i indtægt? 


I kulturlivets top var der bemærkelsesværdigt stille. Kultursoldaterne angreb kulturministeren. Men kulturgeneralerne var tavse. Selv da Joy Mogensen skabte det lovgrundlag, der gav medierne mulighed for at forhandle indhold og indtægter med de sociale medier, var der ingen kulturbosser der kom på banen. Som om det var for svært for dem. 


Joy Mogensen fastholdt at de hjælpepakker, der var vedtaget nok også skulle nå ud til kulturens folk. Og hun havde belæg for sine løfter. En rapport fra Nordisk Ministerråd, kunne fortælle at den danske kulturbudgetstøtte i 2020 lå i top. Langt foran både Norge, Sverige, Finland og Island. 


Af den bevilligede støtte til kultursektoren over kulturbudgettet, lå Joy Mogensen i top med hele 0,14% af BNP. Det største i Skandinavien. Mens hun havde corona-støttet med 3,3 milliarder d.kr., lå de andre lande i gennemsnit på 1,2 milliarder d.kr. Selv de mytebelagte oliemilliarder i Norge rakte kun til en andenplads, når kulturbudgetstøtten blev regnet ud pr. ansat i kultursektoren. 




Så vi kan glæde os over, at vi har en kulturminister, der sammen med sin regering satte høje standarder for kulturstøtte under corona-pandemien. 


Så tillykke, Joy. Med det hele. Du behøver ikke bekymre dig. Du er var den nordiske kulturminister der kom ud af corona-året med det bedste resultat. Du kan med god samvittighed overlade roret til en anden under din barsel. 


red. 30. juli 2021