Sider

søndag den 12. april 2015

Model til betaling af indhold på internettet

Hver enkelt husstand får en internet-måler opsat, der fungerer ligesom en vand- eller el-måler. Den måler det indhold den enkelte husstand bruger og dermed skal betale for. Forbruget måles i indholdsbredde og der foregår ingen registrering udover indholdskategorierne aftalt mellem indholdsleverandørerne og brugerne. 

På internettet organiseres en trafiktælling. Internettets brugere og leverandører beslutter hvad betalingsindhold er og prisfastsætter aftalt betalingsindhold der herefter udløser et antal point. Det foregår i åbne processer. Personligt og privat indhold adskilles fra kommercielt indhold. For at undgå konkurrence på ulige omkostningsvilkår indgår kategorier i pointsystemet. Disse kategorier aftales indbyrdes brancherne imellem. 

Afregning til indholdsleverandørerne fastsættes som en del af internetleverandørernes samlede indtægter- Omkostningsreguleret fra en start på 15-20% opefter i takt med etableringsomkostninger mindskes. 

En del af kunst- og kulturindholdets point kan re-investeres i levende kunst og kultur. 
En del af internettets musik, film, teater, forfatterindtægter kan bruges til honorering af kunstnere f.eks. i form af teaterforestillinger, koncerter og huskunstnerordninger i det offentlige rum via regionale kulturråd, biblioteker, skoler o.l. i både land og by. 


Motivation: 
Det er idag muligt at overvåge og trafiktælle internetindhold. Ligesom vand- og el. Med en indholdsafregning på 15-20% så vil der være råd til at lave kulturpolitik også. Danne præcedens for at kulturmidler skaffet på adgang til nettet kan omsættes til ny levende kultur. En indholdsafregning af billeder, tekst og lyd vil blive omsat til levende kunst og kultur i lokalsamfundet. Synlig på de skoler, hvor der pludselig er råd til professionelle musikere og skuespillere. I de børnehaver, hvor der fast ugentligt kan indkøbes teater- og musikforestillinger. Man sætter liv i kunstnerne og kulturskaberne gennem en god aflønning af deres arbejde. Europæisk kulturpolitik bliver igangsættende og livgivende. 

Tør man fortsætte denne tanke, kan ejendoms- og indkomstskat financiere fællesskabets behov for uddannelse, sundhed og infrastruktur og den slags. Mens kunst og kultur så at sige vokser af egne midler. Mobil- og internetkultur kommer tilbage i levende live. Som skoleteater, børnehavemusik, boligblokorkestre osv.

Organisering: 
Administrationen varetages af et frikøbt kulturministerium i samarbejde med  eksisterende organisationer (indenfor musik f.eks. Koda, Gramex og Copydan). Systemet kører som en administrativ selvejende institution frigjort fra stat, kommune og privat entreprise. For at undgå misbrug fastsættes et maximum for trafik pr. værk pr. IP-adresse. Til yderligere sikring nedsættes et ombudsråd, der behandler uforudsete huller i systemet. 

Martin Gerup og Dorte Schou - August 2011 - opdateret august 2015 

Ingen kommentarer: