Sider

søndag den 13. april 2008

Offentlig forvaltning skal foregå online

Her på din personlige Google-Site kan du lave alt det arbejde der kan ligge på en computer. Dokumenter, regneark, præsentationer, uploade billeder. Du kan maile og blogge. Dermed bliver du fri for at spekulere på, om det nu ligger på den ene eller anden computer, din eksterne harddisk, din usb-nøgle eller på din arbejdscomputer. Det ligger online og du kan få fat på det alle steder i hele verden (hvor der er internet). Istedet for Microsoft Office kan du installere Open Office. Det har 400.000 offentlige franske arbejdspladser gjort. Open source kommer langsomt. Men det kommer. Næste slag står om styresystemet.

Microsoft har sat sig på stort set samtlige computere i hele verden med deres styresystem. Og det har de gjort siden Bill Gates var med til at udvikle kernel-delen til den personlige computer i 70'erne. Lige fra Windows blev lanceret i 80'erne til idag har vi ikke kunnet vælge de nye styresystemer fra. Her 30 år efter kan du stadig ikke købe en ny computer uden præ-installeret Windows.

Nej, vi kan sidde og tænke tilbage på vores liv delt op mellem søvn, arbejde, fritid og computerbøvl. Åh, at få indholdet fra et ellers velfungerende Windows 95 ført over på Windows 98 platformen i starten af 90'erne. At fortryde systemskiftet til et ellers lovende Windows NT nogle år efter. Windows 2000 der for de heldige blev sprunget over for i at gå direkte på det meget hurtigere Windows XP. For idag at ende med Windows Vista.

95% af den offentlig forvaltning bliver styret fra Microsofts hovedsæde i Vedbæk. De har repræsentanter i alle udvalg, der skal arbejde med it. IT-ordførerne har en stor opgave foran sig. Først og fremmest skal B104 følges og de offentlige forvaltninger skal kunne sende og modtage i odt-formatet (oxml osv) Det vil sige at man ligesom 400.000 offentlige arbejdspladser i Frankrig bruger Open Office.

Men dernæst skal vi videre. Pkt 1. Vænne de ansatte til at arbejde online. Pkt 2. Installere open source styresystemer. Derefter foregår al offentlig forvaltning på nettet. En sjov og lærerig periode med Bill Gates vil være forbi. Farvel - og tak for fisk, som delfinernes hilsen lyder i Douglas Adams "Hitchhikers Guide to the Galaxy".

Sådan ser fremtiden ud. Offentlig forvaltning skal foregå online.

Ingen kommentarer: